Sådan griller du kylling

Grillet kylling smager altid godt, men en perfekt brunet, saftig grillkylling er en kunst for sig.  Her får du et par tricks til at lave den perfekte grillkylling.

Lad skindet blive på

Nu til dags er det faktisk slet ikke så nemt at finde kylling med skind og ben. Men det er præcis det, der gør kylling ideelt at grille. Hvis du kun kan få kylling uden skind, kan du gøre kødet saftigere ved at marinere det natten over i en saltlage (link). Men som sagt er kylling med skind bedre.

Indstil grillen

Indstil grillen til to temperaturzoner, så du kan stege kyllingen ved indirekte varme.

Temperér kødet

Kyllingen bør hvile ved stuetemperatur, inden du begynder. Som tommelfingerregel er 15 minutter ved stuetemperatur tilstrækkeligt. Du bør under ingen omstændigheder lade kødet være uden for køleskabet i over en time, da fjerkræ er meget modtageligt overfor bakterier.

Grill ved lav temperatur

Forvarm grillen til midterste trin, og læg kyllingen med skindsiden opad på den side af grillen, der har indirekte varme. Gnid olie på risten, inden du lægger kyllingen på. Luk låget og lad kyllingen stege i 20-25 minutter.

10 minutter før slut

Tidligst 10 minutter, inden kyllingen er færdig, skal du glasere eller pensle sauce på kyllingen. Kødet bør have en kernetemperatur på ca. 75° C. Saucer brænder hurtigt fast, og derfor skal den først på til sidst.

Vend

Vend kyllingen, så snart fedtet begynder at smelte på skindet, og læg den med skindsiden nedad på grillen. Hvis den stadig klæber fast til grillen, betyder det, at den ikke er helt færdig endnu. Skindet bør løsne sig fra risten uden problemer, når kyllingen er færdig, især hvis du har kommet olie på risten.

Velbekomme!

En perfekt grillet kylling bør være mør og saftig indeni og gylden og sprød udenpå. Servér kyllingen med din yndlingssauce eller garniture.

Tip:

Husk, at mindre stykker kylling skal have kortere tid end hele kyllingebryster.
Du kan måske også lide disse artikler:

FISK, KØD ELLER GRØNTSAGER? FIND DEN PERFEKTE OPSKRIFT: